Bliv radioamatør!

Besøg OZ7AMG!

Går man med en lille radioamatør gemt i maven? Sagen er klar! Besøg Tårnby Radioklub OZ7AMG!

Samtidig med, at man hygger sig med sin CB-radio (27MHz) og sin PMR446-walkie-talkie, kan man udforske endnu mere af den radiofoniske verden i form af at blive certificeret radioamatør.

Man kan lære om mange spændende og interessante ting inde for sådan en radioamatørverden, bygge forskellige antenner, komme i radiokontakt med en masse forskellige mennesker fra forskellige steder i verden via masser af forskellige frekvenser (bånd).

Et godt sted, at starte er, at besøge sin lokale radioklub. På Amager er det Tårnby Radioklub OZ7AMG der har den ære. Dér kan man møde en masse mennesker med en masse viden om radioer, antenner, hvordan man opnår at få sit certifikat og dermed blive radioamatør, osv, osv.

For at kunne opnå at blive radioamatør og dermed få sit certifikat, så er der endnu et godt sted, at starte. Hjemmesiden https://www.operatorlicens.dk/ . Derpå kan man hente masser af viden, få svar på sine spørgsmål, og tilmed gennemgå tidligere certificattester for at finde ud af, hvor klar man er til at kunne bestå sådan én til den tid når/hvis man selv skal op.

Der findes 3 certificater at opnå. A, B, og D. Dén som de fleste starter med er D-certificatet. Det giver adgang til 2 meter båndet (144MHz), 4 meter båndet (70MHz), 6 meter båndet (50MHz), 23 centimeter båndet (1296MHz), og 70 centimeter båndet (433MHz). Den tilladte sendestyrke med et D-certificat er 50 watt med undtagelse af 4 meter båndet (70MHz), som kun giver adgang til 25 watt i sendestyrke.

Med et B-certifikat får man adgang til endnu flere frekvenser (bånd) samt tilladelse til en større sendestyrke (watt). Med et A-certificat opnår man det samme som med et B-certificat, dog med den foreskel, at man får tildelt endnu mere mulig sendestyrke (watt).

Skulle man have spørgsmål, som ikke bliver besvaret på denne hjemmeside, eller på andre hjemmesider, så besøg Tårnby Radioklub OZ7AMG på en klubaften. Der er klubaften hver Torsdag fra klokken 19:30. Man finder klubben ved Husbyvej 1 i 2770 Kastrup.

OZ7AMG Tårnby radioklubs primære interesseområde og formål er amatørradio og elektronik og data, samt at sikre gode rammer og faciliteter for deres medlemmers spændende aktiviteter og udfoldelser i klubregi. Klubbens omdrejningspunkt er kommunikation via radiobølger på amatørradiobåndene samt alt hvad der måtte ligge i forlængelse og nærhed heraf.

Besøg hjemmesiden for Tårnby Radioklub OZ7AMG ved at klikke her.

Besøg hjemmesiden Operatørlicens kategori D ved at klikke her.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang